720 grader - fange
- Newsletter:
Send til en ven
Kategori
Icebreaker
Beskrivelse
720 graders fange er en af de originale icebreaker øvelser som blev opfundet til større grupper og hedder originalt ”720 Walking Tag” – udgangspunktet for øvelsen er legen ”Fange”.
Opstil gruppen i en cirkel således at alle kan se centrum. I centrum demonstreres øvelsen i samarbejde med en frivillig og dermed sikrer at alle kender spillereglerne.
Den ene er ”Fangeren” og den anden er ”løberen” og ”løberen” skal så vidt det er muligt undgå at blive fanget. ”Fangeren” skal først rotere omkring sig selv 2 gange (720 grader) før jagten på ”løberen” kan påbegyndes - fælles for dem begge er at de kun må gå!
Såfremt ”løberen” bliver fanget så skifter rollerne og den nye ”Fanger” skal rotere omkring sig selv hvorefter jagten starter forfra.
Udpeg et område som er passende for gruppens størrelse – disse rammer må ikke overskrides. Lad deltagerne danne par med hinanden og påbegynde øvelsen. Øvelsen bør have en varighed af 1-2 minutter hvorefter man omgrupper og skifter makker.
Sikkerhed
Husk at understrege hastighedsbegrænsningen da alle vil bruge hinanden som ”skjold” i forhold til ”Fangeren” hvilket kan medføre sammenstød mellem ”løbere” og ”fangere”.
Historie
På et teambuilding arrangement i Sverige havde vi haft deltagerne igennem et 5 dags teambuilding arrangement hvoraf 3 af dagene skulle foregå i Sverige. Efter en dags trekking slog vi lejr og fordelte opgaverne imellem os dvs. madlavning, bål og vagt, oprydning, underholdning og lejrbygning. Efter en lang nat, i 2 personers festivalstelte, var alle deltagerne ømme i musklerne og stive i ledene grundet gårsdagen strabadser. Jeg valgte at gennemføre ”720 graders fange” med henblik på at højne moralen, give deltagerne varmen og ikke mindst løsne op i muskler og led på rolig og sikker måde. ´
Øvelsen var en stor succes og deltagerne havde allerede fra morgenstunden et fælles udgangspunkt før de skulle videre i programmet.