Realiseringstrinnet
- Newsletter:
Send til en ven
Målet med realiseringstrinnet handler om at fremstille ens produkt, at styre produktionen og evaluere projektet.
Realiseringstrinnet er opdelt i 2 faser hvor hhv. fase 1 er procesaktiviteter og fase 2 produktaktiviteter.
Procesaktiviteterne indbefatter flg. opgaver:
- Produktionsholdet
- Styring af processen
- Levering
Produktaktiviteterne indbefatter flg. opgaver:
- Medieproduktion
- Integration af medieelementer
Procesaktiviteterne vil i denne fase føles mere hektiske end hidtil. Dette skyldes at aktiviteterne på realiseringstrinnet foregår side om side samtidigt med, at de er tæt koblede – små ændringer i aktivitetsplanen kan på dette tidspunkt have katastrofale følger for tidsplanen.
Der vil derfor ofte være et behov for en strammere styring generelt. Overordnede kan man sige at der skal være rigeligt med tid til procesaktiviteterne, da også vurderingsaktiviteterne og risikoanalyse på dette tidspunkt skal foretages med korte mellemrum og af flere udviklere.
Endvidere skal du ligeledes tænke på aktiviteter i forbindelse med afslutning af projektet samt den konkrete overleveringsaktivitet som fratager dig ansvaret for projektet dvs. at det officielt bliver overleveret til kunden.