Teamets 5 "R"

Send til en ven

Den proces, der udføres for at skabe et velfungerende team kaldes teambuilding - Der er tale om en trinvis udviklingsproces, som det tager en vis tid at gennemføre.

Teambuilding angiver også, at der er tale om en bevidst målrettet udvikling. Resultatet af en succesfuld teambuilding er teamwork -det vil sige positivt samarbejde!

Formålet med teambuilding kan skitseres som:

  • At sætte gruppen i stand til at fungere som et team.
  • At fremme en hjælpende og støttende holdning i gruppen.
  • At nedbryde kommunikationsbarrierer i gruppen.
  • At skabe gensidig respekt for både individets og gruppens mål og resultater.
  • At skabe fælles opfattelse for de forskellige roller.
  • At fremme forståelsen for det nødvendige i at samarbejde som gruppe.
     

Teambuildings-aktiviteter skal med andre ord søge at afklare "Teamets 5 R'er".
 

Rammer
Definition af teamet med de organisatoriske rammer omkring teamet. Hvad er dets beføjelser, og i hvilken sammenhæng skal det arbejde.

Retning
Det mål som teamet skal have for dets arbejde.

Roller
Den fordeling af opgaver, som skal etableres i teamet.

Regler
Spilleregler i teamet - teamets grundregler.

Relationer
De indbyrdes relationer og den kommunikation, teamet ønsker at have sammen.

Teamets 5 R'er skal fastsættes ved teamets opstart, men det er sundt at revurdere dem med jævne mellemrum!